På pladsen er der mulighed for at få vasket og tørret sit tøj i vores vaskerum. Vaskepulver kan købes i kiosken. Våde sko kan man få tørret i vores varme fyrrum. I vores servicebygninger er der også mulighed for at få vasket støvet af. Er uheldet ude, kan man søge ly for regn og blæst i vores tv-stue, hvor der også er mulighed for at få ladet sin mobil op. I vores “Hot-spot” har vi desuden gratis Wifi.