Helsæson

Datoer

Helsæsonen på Gudenåens Camping i Silkeborg strækker sig fra 3. april til 18. oktober 2020 og indeholder både Hede Rytmer, Jazz Festival og koncert med Lars Lilholt. Alt i alt er der mange gode grunde til at blive hele sæsonen.

FORÅR, SOMMER OG EFTERÅR I SILKEBORG

Ud i det blå

Campingpladsen er roligt beliggende i naturskønne omgivelser 200 m fra Gudenåen. Ønsker du lidt mere puls, kan du gå til Silkeborg centrum af skovstier langs åen og nyde bylivets glæder. Du kan også vandre af smukke skovstier til Danmarks reneste sø: Almind sø eller til Himmelbjerget og tage en rutebåd hjem, eller hvis du leder efter flere eventyr, hele vejen til Ry og så tage toget tilbage. Er du mere til de tohjulede, har vi Danmarks bedste mountinbikeruter i Nordskoven lige på den anden side af Gudenåen.

Det sker i Silkeborg

Vi bor ved siden af friluftsscenen i Indelukket, hvor der i maj er Hede Rytmer Festival med masser af god musik. Sidste weekend i juni er der Riverboat Jazz Festival i midtbyen og i august spiller Lars Lilholt op til en festlig syng-med-aften omgivet af skovens træer på friluftscenen. Traditionen tro den sidste koncert på hans sommerturne.

Kom ind og nyd stemningen på Silkeborg nye torv. Der er stortorvedag hver eneste lørdag. Der er også bagerumsmarked på søtorvet.

Kunst og historie

For de kunstinteresserede er der masser af kunstoplevelser på Asger Jorn museet, som ligger ca. 300 meter fra campingpladsen og Silkeborg Bad kunstmuseum, der ligger omgivet af park og sø. Begge steder er en oplevelse værd. For de historieinteresserede har Museum Silkeborg mange forskellige afdelinger i området, både Hovedgården, hvor man kan møde Tollundmanden, Papirmuseet og Blicheregnen.

For børn og barnlige sjæle

Af børneaktiviteter er der et væld af udbud som for eksempel AQUA Akvarium og Dyrepark, Labyrinthia, Høgdal og Silkeborg Ørnereservat. Både Silkeborg Museum og Museum Jorn har også specielle tilbud til børn, hvor der er god plads til kreativitet.

 
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.